Postnumre til udlandet
I mange lande benyttes postnumre svarende til de danske. For at undgå forveksling med de danske postnumre har Post Danmark hidtil anbefalet, at der benyttes bilkendingsbogstaver foran postnummeret til en række europæiske lande.
 
Flere lande har frabedt sig brugen af bilkendingsbogstaver i forbindelse med postnumre fordi postnummersystemerne i nogle lande er opbygget på en særlig måde. Eksempelvis kombinationer af bogstaver og tal, eller at postnummeret skal anføres efter bynavnet.
 
For at sikre den bedst mulige leveringskvalitet anbefaler Post Danmark, at der alene anføres landenavnet under bynavnet eventuelt skrevet med store bogstaver f.eks:
 
3950 Aasiaat
Grønland
Washington, D. C. 20260
USA
 
1000 Lausanne
SCHWEIZ
Ottawa, ON K2P 3B6
Canada
 
Postnumre i udlandet kan søges på de enkelte postdistributørers hjemmesider via Verdenspostforeningens hjemmeside.