Mere om flytning

Generelt

Når du skifter adresse, sender vi din post direkte til den nye adresse, selv om den er adresseret til din gamle adresse. Det gælder både ved et permanent og et midlertidigt adresseskift. Denne service er gratis for dig. 

Vi eftersender brevpost, aviser, blade og magasiner til den nye adresse. Derimod eftersender vi ikke pakker.

Flytter du til udlandet, kan vi sende brevpost videre til den nye adresse. Vi kan ikke eftersende aviser, blade, magasiner og pakker til udlandet.

Vi eftersender ikke adresseløse forsendelser (fx reklamer) og lokale ugeaviser.

NB: Vær opmærksom på, at du ikke kan flytte din adresse til et posthus eller en postbutik, hverken midlertidigt eller permanent.
 

Flyt på nettet eller på posthuset

Når du flytter, har du to muligheder for at give Post Danmark besked om dit adresseskift.
 
For mange vil det være lettest at melde flytning på nettet via ePosthuset. Når du er bruger af ePosthuset, har du allerede identificeret dig over for Post Danmark. Er du endnu ikke tilmeldt ePosthuset, kan du læse om fordelene her.
 
Du har også mulighed for at gå på posthuset og udfylde en blanket. Den afleverer du på posthuset, hvor du samtidig skal vise legitimation. Du vil blive bedt om at vise legitimation med dit billede på, fx pas eller kørekort (såkaldt 1. klasses legitimation). Har du ikke legitimation af denne type, skal du medbringe 2 stk. anden form for legitimation, fx sundhedskort, dåbsattest/navnebevis eller personnummerbevis (såkaldt 2. klasses legitimation).
 
Vi lægger vægt på, at vi kender din identitet i forbindelse med flytningen. Dermed kan vi dokumentere, hvem der har givet os meddelelsen, så vi til enhver tid kan finde tilbage til vedkommende.
 
En flytning er personlig. Du kan dog tilføje andre personer og eventuelt en virksomhed i din besked, hvis de er registreret på din adresse hos Post Danmark.
 
Hvis du afleverer meddelelsen om flytning for andre, som ikke er en del af din husstand, skal du medbringe en fuldmagt fra den person, der flytter. Du skal både aflevere fuldmagten og vise legitimation efter de regler, vi har beskrevet tidligere.
 
Uanset hvordan du vil fortælle os om adresseskiftet, skal vi have din meddelelse om flytning senest 5 hverdage, før vi skal begynde at eftersende post til din nye adresse.
 
Er du i tvivl om reglerne for legitimation, er du velkommen til at kontakte Post Danmarks kundeservice på 80 20 70 30. 

Permanent adresseskift

Hvis du permanent skifter adresse, skriver du din nye adresse og den dato, adressen gælder fra. Vi eftersender din post i 6 måneder, og du kan forlænge perioden med yderligere 6 måneder.
 
Vær opmærksom på, at din eventuelle tilmelding til "Reklamer Nej tak" automatisk ophører ved et permanent adresseskift. Det samme gælder, hvis du er tilmeldt Modtagerflex eller  "Levering til døren" (det sidste er kun muligt for gangbesværede og andre handicappede). Du skal derfor huske at tilmelde dig den relevante ordning på din nye adresse.

Husk: Siden 1. november 2010 skal flytning til Folkeregistret meldes via borger.dk.  
 

Midlertidigt adresseskift

Du kan også give os besked om et midlertidigt adresseskift, enten via ePosthuset eller posthuset. Det kan du gøre, hvis du i en kortere periode (mindst 14 dage og højst 6 måneder) ønsker at modtage din post på en anden adresse i Danmark. Det kan fx være i sommerhuset eller på en ferieadresse.
 

Flytning til udlandet

Du kan ikke melde flytning til udlandet via ePosthuset. Det kan du i stedet gøre ved at udfylde blanketten og aflevere den på posthuset.
Samle-konvolutter
Vi kan tilbyde dig et alternativ til midlertidigt adresseskift. På posthuset kan du få udleveret konvolutter til samlet eftersendelse af posten. Du kan herefter bede fx familien eller naboen om at eftersende den post, vi afleverer i brevkassen.
Hemmelig adresse
Post Danmark er forpligtet til at give andre registrerede postvirksomheder adgang til at få oplysninger om flytninger.
 
Hvis du ikke ønsker din adresse videregivet, skal du bede om hemmelig adresse. Du kan gøre opmærksom på det, når du giver besked om adresseskiftet via ePosthuset eller den blanket, du afleverer på posthuset.
 
Du skal dog være opmærksom på, at vi er forpligtet til at give oplysning om din adresse, hvis en kommunalbestyrelse beder om det. Det gælder også, når du i øvrigt ønsker at holde adressen hemmelig. Det fremgår af CPR-lovens paragraf 10, stk. 2.
 
Det er ikke muligt at hemmeligholde en postadresse, hvis der indgår en virksomhed i din meddelelse om adresseskiftet.
 
Hvis du ønsker, at din adresse også skal være hemmelig i Folkeregistret, skal du selv henvende dig til Folkeregistret.
Poste Restante
Hvis du i en periode opholder dig i en by, hvor du ikke har fast adresse, kan pakker og breve sendes til dig Poste Restante. Forsendelserne bliver afleveret på posthuset, hvor du derefter kan hente dem.
 
Forsendelserne til dig skal opfylde nogle krav:
 
  • "Poste Restante" skal fremgå tydeligt af adressefeltet
  • Afsenderen skal skrive dit navn eller et mærke
  • Posthuset, hvor forsendelsen hentes, skal såvidt muligt fremgå af adressen
  • Postnummer og navn på den by, hvor du vil hente posten, skal fremgå af adressen.
Når du vil hente dine forsendelser, skal du oplyse dit navn og vise legitimation. Hvis afsenderen har skrevet et mærke i stedet for dit navn, skal du oplyse det mærke, før vi kan udlevere forsendelsen.
 
Poste Restante-forsendelser skal hentes inden 14 dage. Derefter returneres de til afsender.

Find






  • Se åbningstider, adresse samt hvilke serviceydelser det enkelte sted tilbyder:

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.

  • Se placering af døgnpostautomater

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.

  • Se hvor du kan købe frimærker


    Angiv adresse, postnummer eller by.
    Du kan også klikke på kortet.
    Du kan også købe frimærker online

    her

  • Se tømningstider og placering af postkasser

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.


  • Dagens post

  • Hjælp

    Kort over postnumre og mere information

© 2011 Posten Norden AB (publ) | Om hjemmesiden | Privacy policy