Værdibrev

Værdi
Vil du sikre dine breve med meget værdifuldt indhold, fx dyre smykker, penge eller ihændehaverpapirer, kan du sende dem som værdibrev.

Du kan sende breve (A) som værdibrev. Når værdibrevet udleveres til modtageren, sker det altid mod kvittering.
 
Hvis et værdibrev beskadiges eller bliver væk, erstatter Post Danmark skaden. Erstatningen kan ikke overstige den angivne værdi.
Indland
Værdien af penge og/eller ihændehaverpapirer i værdibreve må ikke overstige 40.000 kr. pr. brev., og den angivne værdi skal svare til indholdets værdi. Hvis uheldet skulle være ude, er der mulighed for erstatning .
 

Emballering og frankering

Emballering af værdibreve skal være så solid og udført på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan komme til indholdet uden at efterlade sig synlige spor. Værdibreve skal forsegles enten med laksegl eller forseglingstape.

Du kan få posthuset eller postbutikken til at foretage forseglingen mod betaling.

Værdibrevet må ikke have farvede kanter eller påklæbede sedler m.v., bortset fra frimærker, postmærker eller postale etiketter. Frimærke-miniark må ikke benyttes, og frimærker skal af sikkerhedsmæssige hensyn anbringes med mindst ½ cm mellemrum og med mindst ½ cm fra brevets kant. Frankeringsaftryk skal anbringes direkte på konvolutten. 

Indlevering og mærkning

Værdibreve indleverer du på posthuset eller i postbutikken. Du får altid tilbudt en Postkvittering/Indleveringsattest, hvorpå du skal skrive afsender- og modtageradresse, og som kvitteres af Post Danmark.

På brevets forside skriver du værdibeløbet i kroner, og beløbet gentages i bogstaver.

Brev og kvittering bliver forsynet med et stregkodenummer.
 

Udlevering

Et værdibrev udleveres normalt mod kvittering til den person, der træffes på husstanden. Post Danmark opbevarer kvitteringen til eventuelt senere brug.
 

Personlig udlevering

Ønsker du et værdibrev udleveret personligt til modtageren, skal du på brevets forside også skrive "Personligt".
 

Modtagelsesbevis

Er det vigtigt for dig med et fysisk bevis for aflevering af dit værdibrev, udfylder du et Modtagelsesbevis og afleverer det sammen med brevet. På brevets forside skal du huske at skrive "AR".
 

Track & Trace

Af din kvittering fremgår forsendelsens nummer, som du kan bruge, hvis du har behov for at spore værdibreve (Track & Trace).
Udland

Landefakta

Du finder oplysninger om udvalgte lande under Landefakta. Du kan også kontakte kundeservice på 70 11 12 30. 
 

Emballering og frankering

Emballering af værdibreve skal være så solid og udført på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan komme til indholdet uden at efterlade sig synlige spor. Værdibreve skal forsegles enten med laksegl eller forseglingstape.

Posthuset eller postbutikken kan foretage forseglingen for dig mod betaling.

Et værdibrev må ikke have farvede kanter eller påklæbede sedler m.v., bortset fra frimærker, postmærker eller postale etiketter. Frimærke-miniark må ikke benyttes, og frimærker skal af sikkerhedsmæssige hensyn anbringes med mindst ½ cm mellemrum og med mindst ½ cm fra brevets kant. Frankeringsaftryk skal anbringes direkte på konvolutten.

Indlevering og mærkning

Værdibreve indleverer du på posthuset eller i postbutikken. Du får altid tilbudt en Postkvittering/Indleveringsattest, som du udfylder, og som kvitteres af Post Danmark.

På brevets forside skriver du værdibeløbet i kroner, og beløbet gentages i bogstaver.

Brev og kvittering bliver forsynet med et stregkodenummer.

Udlevering

Et værdibrev udleveres efter de regler, der gælder i modtagerlandet. Normalt sker det mod kvittering til den person, der træffes på husstanden. Kvitteringen bliver opbevaret af det pågældende lands post til eventuelt senere brug.

Personlig udlevering

Ønsker du et værdibrev udleveret personligt til modtageren, skal du på brevets forside også skrive "A remettre en main propre".

Modtagelsesbevis

Er det vigtigt for dig med et fysisk bevis for aflevering af dit værdibrev, udfylder du et Modtagelsesbevis og afleverer det sammen med brevet. På brevets forside skal du huske at skrive "AR". 

Track & Trace

Af din kvittering fremgår forsendelsens nummer, som du kan bruge, hvis du har behov for at spore værdibreve (Track & Trace).
 
Du kan altid se, hvornår et værdibrev har forladt Danmark.
 
Til nogle lande er det muligt at se, hvornår forsendelsen er ankommet til bestemmelseslandet og udleveret til modtageren.
 

Find






  • Se åbningstider, adresse samt hvilke serviceydelser det enkelte sted tilbyder:

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.

  • Se placering af døgnpostautomater

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.

  • Se hvor du kan købe frimærker


    Angiv adresse, postnummer eller by.
    Du kan også klikke på kortet.
    Du kan også købe frimærker online

    her

  • Se tømningstider og placering af postkasser

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.


  • Dagens post

  • Hjælp

    Kort over postnumre og mere information