Emballering

Generelt

Indholdet i breve og økonomibreve skal have fornøden emballage – eller skal kunne sendes forsvarligt uden emballering, så det er tilstrækkeligt beskyttet ved almindelig postbehandling, og så det ikke kan forvolde skade på andre forsendelser eller postmedarbejdere.

Til udlandet er det alene postkort, der kan sendes uden emballage

Emballagen kan bestå af konvolutter, prøveposer, æsker, plastfolie mv. Indholdet stabiliseres, så det ikke forskubber sig i emballagen. Du kan på posthuset købe forskellige postegnede emballager som boblekonvolutter, boblefolie, prøveposer, paprør, diskette- og cd-æsker samt papæsker i forskellige størrelser.

Rudekonvolut

Ruden skal være af et materiale, så adressen er let læselig. Det anbefales, at materialet er polystyren. Ruden skal være klæbet til konvolutten, så den fremstår jævn og glat uden refleksion.

Fra ruden til konvoluttens sider skal der være en afstand på mindst 15 mm. Fra ruden til konvoluttens nederste kant skal der være et 22,5 mm højt og 140 mm langt felt uden påtryk.



Ruden bør normalt kun indeholde oplysninger, der hører til modtageradressen. Et kundenummer el. lign. kan dog placeres oven over eller øverst til venstre for adressen.

Konvolutter med to ruder kan benyttes, når begge ruder er på forsendelsens forside, og modtagerens navn og adresse placeres til højre.

Den ekstra rude placeres i øverste venstre hjørne og altid højere oppe end ruden, der indeholder modtageradressen. Den ekstra rude skal fortrinsvis anvendes til reklamer.

Anvendes den ekstra rude til afsenderadressen, skal modtageradressen fremtræde tydeligst.

Reklamebudskab

Der kan anvendes konvolutter med reklamepåtryk, billeder eller lignende på for- og bagside. Påtryk placeres fortrinsvis til venstre for modtageradressen og på en sådan måde, at de ikke kan forveksles med denne.

Til frankering og stempling afsættes et felt på mindst 74 x 40 mm i øverste højre hjørne.



Ukonvoluteret

Kataloger, tidsskrifter og blade m.v. til indlandet kan sendes uden konvolut, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Forsendelserne skal udgøre et hele
  • Forsendelserne skal være i mindst A5-format (210 x 148 mm) og må ikke være større end 45 x 30 x 3 cm
  • Forsendelserne skal være frankeret med PP-påtryk eller maskinfrankering

Af hensyn til den maskinelle behandling anbefales det at anbringe afsenderangivelsen på bagsiden.

Hvis forsendelsen ikke har et frit felt til stregkode mv., påføres en selvklæbende stregkodeetiket ved den maskinelle behandling.

Plastemballage

Forsendelser i større antal kan emballeres i plast, når følgende krav er opfyldt.

Krav til emballagen

  • Stempelaftyk skal kunne anbringes holdbart på emballagen
  • Emballagen må ikke udvikle statisk elektricitet
  • Emballagen må ikke frembringe generende reflekser, fluorescens eller fosforescens
  • Emballagen skal være af en sådan kvalitet, at forsendelserne let kan sorteres

Krav til indholdet

  • Indholdet skal fylde emballagen ud og være af fast og solid konsistens

Krav til frankering, påtryk m.v.

  • Forsendelserne frankeres med PP-påtryk eller maskinfrankering
  • Adresseringen følger samme retningslinjer som for øvrige forsendelser

Find






  • Se åbningstider, adresse samt hvilke serviceydelser det enkelte sted tilbyder:

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.

  • Se placering af døgnpostautomater

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.

  • Se hvor du kan købe frimærker


    Angiv adresse, postnummer eller by.
    Du kan også klikke på kortet.
    Du kan også købe frimærker online

    her

  • Se tømningstider og placering af postkasser

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.


  • Dagens post

  • Hjælp

    Kort over postnumre og mere information