Klik til forsiden forOm os
Your browser does not support iframes.
Klik og download Afleveringsattest ( F44)
Afleveringsattesten anvendes, hvis du har brug for at få en attest på, hvornår og hvordan en forsendelse er udleveret. Forsendelsen sendes da med afleveringsattest. Breve og rekommanderede brevforsendelser kan sendes med Afleveringsattest.
Betaling for afleveringsattesten sker ved frankering på forsendelsen.
Klik og download Følgeseddel (B68) som pdf og Følgeseddel (B68) som excel
Følgesedlen bruges til alle slags ensartede PP-forsendelser (Breve, Økonomibreve og Erhvervsbreve). Den bruges i 3 eksemplarer så der er en kopi til afsender og to sider til Post Danmark.
Du skal kun udfylde side 1, de øvrige sider udfyldes automatisk. Blanketten udskrives i 3 sider og må gerne være i sort/hvid.
Der skal udfyldes en følgeseddel for hvert parti PP-breve, der ønskes sendt.
NB: Kun én slags format og serviceniveau pr. følgeseddel.
Klik for at læse en detaljeret vejledning.
Brevene indleveres på et posthus eller et postcenter. Erhvervsbreve skal dog indleveres til et postcenter. Ved hver indlevering skal brevene være opdelt efter vægt og prisområde. Er brevene ikke opdelt korrekt klarer Post Danmark opdelingen mod betaling. Der skal indleveres mindst 500 breve samtidig. Ved mindre mængder betales et gebyr (118,- + moms). Hvis det er mest praktisk, kan du altså indlevere helt ned til 5-10 stk. pr. gang mod betaling af gebyret.
GEM OG SENDNår du bruger web-udgaven af blanketten har du mulighed for at gemme en kopi af den udfyldte blanket.
Blanketten kan også downloades i åben udgave til brug fra egen computer.
Klik og download Fejlfrankering (B86)
Fejlfrankering benyttes til godtgørelse af fejlfrankeringer på frankeringsmaskiner. Konvolutter, labels etc. afleveres på posthuset eller indsendes til Post Danmarks regnskabscenter.
Fejlfrankeringerne indsendes senest 12 måneder efter stemplingsmåneden. Du kan også få godtgjort for meget påsat porto på forsendelser, der ønskes afsendt. Den udfyldte blanket og forsendelserne skal i så fald afleveres på posthuset.
Klik og download Kvittering for frimærker, porto m.v. (F42)
Kvitteringen for frimærker, porto m.v. anvendes ved bestilling af frimærker eller pakkelabels mv. og hvis du har brug for en kvittering for købet.
Klik og download Ombytning af frimærker og frankeringsmærker (B66)
Det er muligt at bytte dine frimærker, som du ønsker ikke at bruge længere. Det kan være, at du kunne tænke dig nogle nye motiver eller frimærkerne ikke længere svarer til de nyeste priser.Ved ombytning beregnes der et gebyr på 5 % af værdien. Du kan ikke veksle frimærker og frankeringsmærker til kontanter eller benytte dem som betalingsmiddel.
Sådan bytter du dine frimærker:
Når du sender forsendelser indeholdende ombyningssedler til Post Danmark Frimærker, så husk at frankere forsendelsen. Og du skal være opmærksom på, at vi har en behandlingstid på 6 hverdage fra modtagelse af ombytningssedler til levering.
Klik og download Postkvittering/ Indleveringsattest (F1)
Postkvitteringen/Indleveringsattest anvendes, hvis du har brug for at få en kvittering på, at et brev eller en pakke er indleveret til Post Danmark.
Klik og download Specialkvitteringsliste R & V breve (F53)
Specialkvitteringslisten anvendes til at give dig en kvittering, hvis du indleverer flere rekommanderede breve eller værdibreve.
Specialkvitteringsliste R & V breve (F53) - Microsoft Excel-fil
Du downloader "Specialkvitteringslisten" på følgende måde:
Listen kan kun anvendes af kunder, som har fået tilsendt og tilknyttet stregkodelabels for rekommanderede breve eller værdibreve.
Den danner selv de fulde stregkodenumre, som du sætter på dit rekommanderede brev eller værdibrev.
Vejledning findes på listen.Klik og download Følgeseddel Sorteret Udlandspost (EK2) som excel
Følgesedlen bruges til PP-frankerede breve (A Prioritaire) og økonomibreve (B Economique) til udlandet, som afsenderen har opsorteret landevis. Den enkleste løsning vil ofte være at formatopdele og sortere til få lande med stor postmængde ud fra den såkaldte 20-80 regel.
Følgesedlen udskrives i 3 eksemplarer, så der er en kopi til afsenderen og to sider til Post Danmark. Følgesedlen må gerne være i sort/hvid.
Hver indlevering skal bestå af mindst 250 standardbreve, 50 storbreve eller 15 maxibreve. Indleveres flere formater samtidigt, accepteres det, at ét af formaterne overholder minimumskravet. Hvis øvrige formater ikke overholder minimumskravene, faktureres disse som "Restpost".
Breve (A Prioritaire) eller økonomibreve (B Economique) må ikke indleveres i samme parti.