Smartere - og meget mere sikkert for medarbejderne

 
 
TV2 har valgt at lade medarbejderne modtage lønsedlerne i e-Boks. Det øger sikkerheden og tilfredsheden hos medarbejderne, og samtidig sparer det omkostninger, fortæller Lykke Hannibal fra tv-stationens økonomiafdeling:
 
"Før vi gik over til den elektroniske løsning, skulle vi printe mere end tusinde lønsedler ud, folde dem, lægge dem i kuverter og fordele dem i medarbejdernes dueslag - med alt det tidsforbrug og den risiko for fejl, sådan noget indebærer. Samtidig var det gamle system ikke særligt trygt for alle de medarbejdere hos TV2, der har skæve vagter eller fx tit er ude på reportagerejser. Deres lønsedler lå jo ofte frit tilgængeligt i dueslagene ret længe."
 

Nem implementering

Rent praktisk valgte TV2 først at implementere den nye elektroniske løsning hos teknisk afdeling,  økonomiafdelingen og i lønværkstedet, som Lykke Hannibal og hendes kolleger foretrækker at kalde deres afdeling. Testen var vellykket, og derefter fortsatte implementeringen til resten af tv-stationen, hvor alt også er forløbet helt uden problemer.
 
"Faktisk har vi hørt meget lidt fra medarbejderne, bortset fra at nogen har sagt, at det fx er smart, at de nemt kan e-maile deres elektroniske lønsedler videre til banken, hvis de skal have lavet om på lånene", fastslår Lykke Hannibal. "Men selvfølgelig er her også nogle ansatte, som ikke er så vant til at bruge computere. Kommer der en medarbejder og siger, at han ikke har set sin lønseddel i seks måneder, så sætter vi os ned og guider ham ind i systemet."
 

Medarbejderne kan bruge samme kode som til netbanken

"Folk opdager hurtigt, at det er smaddersmart. Desuden er det en fordel, at man ikke længere behøver at have en Digital Signatur, men at man nu bare kan logge sig på e-Boks med samme kode som til netbanken. Det gør det nemmere at komme i gang, og samtidig giver det medarbejderne en ekstra sikkerhed. For det betyder, at man udelukkende kan logge sig på fra den computer, man i forvejen bruger til sin netbank", slutter Lykke Hannibal.
 
 
 
 

Find






  • Se åbningstider, adresse samt hvilke serviceydelser det enkelte sted tilbyder:

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.

  • Se placering af døgnpostautomater

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.

  • Se hvor du kan købe frimærker


    Angiv adresse, postnummer eller by.
    Du kan også klikke på kortet.
    Du kan også købe frimærker online

    her

  • Se tømningstider og placering af postkasser

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.


  • Dagens post

  • Hjælp

    Kort over postnumre og mere information