Tryg

 

Fantastisk respons fra kunder, der ønsker forsikringspapirer i e-Boks

I foråret 2008 gav Tryg Forsikring kunderne mulighed for at få de første forsikringspapirer i e-Boks. Og det har givet en helt fantastisk respons, fortæller E-business udviklingschef Kenny Østerberg: 
"En gang årligt sender vi en forsikringsoversigt til vores kunder, det giver et godt overblik og styrker kommunikationen. Nu har vi for første gang tilbudt, at kunderne kan få denne årsopgørelse digitalt. Målet var 60.000 tilmeldte i løbet af det første år, men efter få måneder var vi oppe på 120.000 tilmeldinger. Det er over 10 % af vores kunder, og der kommer løbende flere til."   

Neutralt arkiv med fuldt overblik

"Mange af kunderne har efterspurgt mulighederne for at få digitale dokumenter i e-Boks længe, og når vi spørger dem hvorfor, svarer de, at det er meget nemmere og giver bedre overblik. Flere siger, at de alligevel ikke når at arkivere de papirer, de modtager, og samtidig er det en stor fordel, at e-Boks er et neutralt opbevaringssted, hvor tingene kan blive liggende til tid og evighed. Fx er forsikringsoplysningerne også tilgængelige, hvis man er på ferie i udlandet, eller hvis man skulle finde på at skifte forsikringsselskab."  

Grønne fordele og synergi med hjemmesiden

På sigt vil Tryg Forsikring sende alle dokumenter til kunderne elektronisk. "Lige nu kigger vi fx på at få papirpolicerne, som er meget omfangsrige, gjort digitale", forklarer Kenny Østerberg. "Trods udviklingsomkostninger vil digitaliseringen give fordele, der både kommer os og kunderne til gavn. Lige nu er den største motivation at spare på papiret i denne tid, hvor vi skal tænke grønt. Desuden får vi bedre muligheder for at udnytte synergien med vores hjemmeside, hvortil kunderne kan klikke videre og finde de sidste nye informationer om deres forsikringer."  

Medarbejderne skal også bruge e-Boks

Fra efteråret 2008 sender Tryg Forsikring også lønsedlerne til medarbejderne elektronisk. "Når kunderne bruger e-Boks, er det selvfølgelig også vigtigt, at de ansatte kender og forstår systemet. Det bliver en obligatorisk ordning, og min erfaring fra andre virksomheder er, at der kan være nogle få protester i starten. Men de forstummer som regel, når medarbejderne opdager, hvor nemt det er at bruge e-Boks, og hvor mange fordele, det giver at have dokumenterne liggende i det elektroniske arkiv."
 
 
 

Find






  • Se åbningstider, adresse samt hvilke serviceydelser det enkelte sted tilbyder:

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.

  • Se placering af døgnpostautomater

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.

  • Se hvor du kan købe frimærker


    Angiv adresse, postnummer eller by.
    Du kan også klikke på kortet.
    Du kan også købe frimærker online

    her

  • Se tømningstider og placering af postkasser

    Angiv adresse, postnummer eller by.Du kan også klikke på kortet.


  • Dagens post

  • Hjælp

    Kort over postnumre og mere information